Vi har den fornøjelse at kunne fortælle, at vi nu har fået produkter fra det norske mærke Øyo i vores webshop. Øyo blev grundlagt i 1882 i Geilo i Norge og har gennem generationer leveret knive, økser og værktøj af høj kvalitet til friluftsliv, jagt og hverdagsbrug. Med mere end 140 års erfaring er Øyo kendt for at forene gamle håndværkstraditioner med moderne design.
Hos Dolk.dk finder du nu et udvalg af Øyos stærke sortiment. Vi tilbyder blandt andet dolke og knive til både spejdere og jægere, robuste økser til friluftsliv og træarbejde samt køkkenredskaber og specialknive, der egner sig perfekt til madlavning ude i naturen. Øyo står for solidt skandinavisk håndværk, hvor funktion og kvalitet går hånd i hånd – og det er netop den slags produkter, vi er stolte af at kunne præsentere.
Samtidig er vi i fuld gang med at udvide webshoppen med hundredvis af nye produkter fra de allerbedste mærker. Vores webmand arbejder på højtryk for at bygge det hele op, og han har lovet at skynde sig. Indtil da kan det dog godt rode lidt i webshoppen, men vi kan love, at det bliver rigtig godt, når alt er på plads.
Henover den næste måneds tid forventer vi at kunne præsentere mange nye varer, og Øyo er blot begyndelsen. Vi glæder os til at vise jer de mange spændende produkter og tilbud, der kommer til at fylde hylderne.
Hold øje med bloggen og tilmeld jer nyhedsbrevet, så I løbende får besked, når de nye produkter lander i webshoppen.
