Om DOLK

Dolk - om os

DOLK er hele Danmarks knivbutik på nettet: Om du leder efter en lommekniv til hverdagens små udfordringer eller en tro følgesvend til jagt- og fisketure i det fri, har vi helt sikkert en kniv eller et multitool til dig.

Bag DOLK står to gode venner, Peter Christensen og Lasse Simoni, som begge har haft stor glæde af at eje, bære og bruge et bredt udvalg af knive og multitools gennem mange år; på arbejdet og i vores fritid.

Hvorfor handle hos os?

Knive og multitools fås i et utal af outdoor- og spejderbutikker rundt om i landet, så hvorfor egentlig handle hos os, tænker du måske...

Knivskarp kundeservice

Hos DOLK har vi valgt at dedikere os til ganske få produkter, som vi hver dag har i hænderne - og har et indgående kendskab til, så vi kan yde en kompetent rådgivning.

Har du spørgsmål til vores produkter eller vedrørende køb af knive eller multitools generelt, sidder vi klar bag tasterne til at hjælpe dig godt på vej på e-mail info@dolk.dk.

Hurtig levering

Størstedelen af vores varer i netbutikken er på lager, og 95% af alle varer leveres derfor inden for 1-3 hverdage.

Vi benytter pakkepost fra Post Danmark og GLS til levering og sørger selvfølgelig for, at forsendelsen er forsikret og kan følges via Track & Trace.

100 dages tilfredshedsgaranti

Ét er, hvordan din nye kniv ser ud, når du ser og læser om den på en hjemmeside - noget andet er, hvor godt den passer dig, når du får den i hånden og prøver den i sit rette element.

Vi anbefaler, at du straks pakker dit nyindkøbte produkt ud og sikrer dig, at det lever op til dine forventninger og behov. Gør det ikke det, sender du varen retur, hvorefter du får dine penge tilbage*.

* Gælder varens pris - ikke fragtomkostninger. Varen skal være i samme salgbare stand som ved levering, når den modtages retur hos DOLK.

Miljøvenligpakning