MULTITOOL ELLER SCHWEIZERKNIV?
Om du vælger et traditionelt multitool eller en schweizerkniv, er ofte en smagssag. Den primære forskel mellem de to er, at schweizerknive er bygget op omkring kniven – med denne som den primære funktion, imens et multitool oftest er bygget op omkring tangen, som værende den primære del.

 

MÆRKER OG MODELLER
Hundredvis af virksomheder verden over har udviklet (eller kopieret eksisterende) multitools – og selv i Danmark er udvalget af mærker, modeller og varianter enormt. Hos DOLK har vi valgt udelukkende at føre tools af top-kvalitet fra kendte mærker som fx Leatherman, Gerber og Victorinox/schweizerknive. Flere af de kendte mærker tilbyder produktgaranti i op til 25 år, og om du vælger den ene eller anden model, er kvaliteten altid 100% i orden. Skulle der, imod al forventning, opstå problemer, står både vi og producenten klar til at afhjælpe problemet lynhurtigt.

DOLK er autoriseret forhandler af både LeathermanGerber og Victorinox/schweizerknive. Alle 3 er gode mærker, som vi kan bakke op om. Vær opmærksom på at der er en del efterligninger og de rigtig gode garantier dækker ikke ved køb af efterligninger eller parallelimporterede varer. Vi har desværre måttet skuffe nogle kunder, der troede at de havde købt en ægte udgave.

HVILKET TOOL SKAL JEG VÆLGE?
Med flere hundrede produkter at vælge i mellem, kan markedet for multitools være lidt af en jungle at navigere rundt i. Før du går på jagt efter dit nye multitool, kan det derfor være en god ide at nedskrive en kravspecifikation: Hvilke egenskaber og funktioner skal toolet have - og hvad skal du bruge det til?Med denne kravspecifikation i hånden, vil du have lettere ved at finde frem til rette produkt. Det er virkelig ærgerligt at stå med et produkt, som enten er for voldsomt eller for småt til behovet. 

Når du har gjort op med dig selv om du skal kunne klare en hurtig reparation af en motor eller om det mere er en neglefil du har brug for, kan du begynde at kigge på prisniveau. Der er priser fra ganske få hundrede kr og op til et par tusinde kr. Gå ind på multitools og sorter efter pris - så kan du danne dig et overblik.

Det bedste tool er altid det tool, du har med dig. Derfor er der med de fleste lidt større tools en skede med, så dit tool kan sidde i bæltet. Det er som regel en diskret og slidstærk sort nylonskede. Der er også mikrotools som fx Dime fra Gerber som kan sidde i et nøglebundt, det er der også en del schweizerknive der kan fx Escort og også Classic Ergo, der har saksen med. Leatherman har lavet en model, der favner de flestes behov, og så har de navngivet den Wingman

LOVLIGE MULTITOOLS HOS DOLK
Hos DOLK følger vi med i debatten om den danske våben-/knivlov, og du behøver derfor aldrig være nervøs for, om de knive og multitools, du køber, er lovlige eller ej. Under hvert produkt på siden linker vi til en opsummering af reglerne på området – og hjælper dig også gerne med råd og vejledning over telefon og e-mail, skulle du være i tvivl om noget.

Vil du vide mere om reglerne for brug af knive og multitools i Danmark, kan du læse mere her.

MULTITOOLS PÅ REJSEN
Ikke alle multitools har kniv - og dermed kan du ofte få de knivløse multitools med i flyet. Men ingen garantier gives. Der er forskel på hvad der accepteres i forskellige lufthavne. Så læg dit tool i din indtjekkede bagage - det er alt for ærgerligt at miste sit multitool i security. Den lille Brewzer kan sidde i dit nøglebundt og kan komme med på flyveturen - det har vi selv afprøvet. Med funktionerne oplukker, emballageåbner og lille brækjern vil den lille filur spare dig for mange ødelagte nøgler. 

BRUG FOR HJÆLP?
Har du spørgsmål vedrørende vores multitools, eller det der et produkt, du ikke kan finde, er du velkommen til at kontakte os. Vi besvarer alle spørgsmål med et smil - og bestiller gerne nye varer hjem, skulle vi mangle noget her på siden.