DolkOutdoor er åbnet i sverige og norge

Efter mere end 40 år med passion for friluftsliv og over ti år med vores lille webshop, så kan vi endelig dele en stor nyhed, som vi har drømt om i rigtig mange år: Vi åbner nu DOLK.dk i både Sverige og Norge – og der hedder vi DolkOutdoor.

At åbne for Sverige og Norge har rigtig længe stået på vores ønskeliste. Vi har fået mange henvendelser fra kunder på den anden side af Øresund og Kattegat, og vi er glade for, at vi nu kan byde jer velkommen som en del af vores rejse.

Vi husker stadig, da det hele begyndte. Det startede som et lille garageprojekt med nogle få eksklusive dolke, en stor entusiasme og ønsket om at give andre friluftsmennesker adgang til det bedste udstyr. Siden da har vi bygget sortimentet op stille og roligt, produkt for produkt og kunde for kunde, og i dag tilbyder vi meget mere end bare dolke. Vi har udstyr til jagt, fiskeri, vandring, outdoor-eventyr og meget mere.

Derfor har vi valgt at tage skridtet og kalde vores nye webshops for DolkOutdoor. Navnet afspejler, at vi er vokset fra et lille nicheprojekt til en komplet outdoor-butik, der kan inspirere både nybegyndere og erfarne eventyrere med et stort udvalg af lækre produkter til skarpe priser samt personlig betjening og vejledning.

Vores svenske og norske webshops er helt nye, og derfor håber vi, at I vil bære over med os, hvis der er tekniske fejl eller oversættelser, der ikke er helt på plads endnu. Vores dygtige webmand arbejder på det hele.

Denne rejse havde aldrig været mulig uden alle jer som støtter os. Mange tak for det!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top